Terapi

  • Individuel Terapi

    Fokus i terapien ligger på dig som menneske og de problemstillinger, du står over for, snarere end de metoder, jeg anvender.

    Varigheden af dit forløb hos mig kan variere afhængigt af de problemstillinger, du ønsker at arbejde med.

    Når du starter i terapi, er hyppigere sessioner oftere nødvendige, mens du senere hen måske har behov for mindre støtte, og vi derfor kan mødes med længere intervaller imellem.

    Kortvarige forløb kan omfatte 1-5 sessioner, mens længerevarende forløb typisk løber over 10-15 sessioner. Nogle af mine klienter fortsætter terapien over flere år, da det tillader dem at arbejde dybere med deres udfordringer og opnå varige forandringer.

  • Online terapi

    Er du forhindret i et fysisk fremmøde, kan sessionen også afholdes online. De kan anvendes alene eller i kombination med fremmødeterapi. Jeg imødekommer dit behov for flexibilitet og bekvemmelighed.

    Onlineterapi egner sig ikke til store og akutte kriser. Som ved almindelige terapisessioner, arbejder vi inden for en ramme, så du kan afslutte sessionen i en følelsesmæssig tilstand, som du selv vil kunne håndtere på en hensigtsmæssig måde.

    Online terapi foregår i krypterede videoplatforme og du får tilsendt et link til samtalerne. Sessionerne er omfattet af samme tavshedspligt og etiske retningslinjer, som ved almindelige terapi-sessioner.

  • Walk & Talk

    Walk & Talk er en terapeutisk samtale der for nogen kan føles mere afslappet. Metodisk er rammerne de samme, men de kan virke mindre formelle og afslappet, da der er knap så meget øjenkontakt.

    Alle – uanset praktisk funktionsniveau – kan få gavn af gå-terapi. Det handler ikke om hvor langt vi går, men at vi kan bevæge os rundt udenfor - og vi kan altid stoppe op og sætte os undervejs.

    Samtalerne finder sted i Frederiksborg Slotshave, Barokhaven i Hillerød.

    Jeg medbringer: Lommeletter og ved behov paraply.

  • Familieterapi

    Alle familier står over for udfordringer og perioder med ubalance i familielivet. I sådanne situationer kan professionel rådgivning og vejledning være uvurderlig. Med min erfaring, rådgivning og vejledning kan jeg give dig og din familie nødvendige redskaber som kan hjælpe jer til at håndtere hverdagens udfordringer

    Mit mål er at skabe et trygt og åbent rum, hvor alle familiemedlemmer kan udtrykke sig frit og føle sig set hørt og forstået. Her kan I mødes og få støtte fra en neutral part.

    Jeg har mange års erfaring og opdateret viden indenfor rådgivning til forældre og pårørende.